Hurghada Guide: Rejseguide til Hurghada.

Hurghada ved det Røde Hav i Egypten er især kendt for sine gode sandstrande, det behagelige klima året rundt samt det varme, rene vand med de flotte koralrev. De mindre byer El Gouna og Makadi Bay hører også med til Hurghada området.
De største turistatraktioner i Hurghada er: Dykning og snorkling i det Røde Hav samt Jeep-safari eller dromedar-ridningi ørkenen. Derudover er det også nemt at tage på udflugter til pyramiderne og Sfinksen i Giza samt Kongernes Dal ved Luxor.

Fakta om Hurghada

Der kræves visum for at komme til Hurghada, men som dansker er det ikke svært at få. Dit pas skal desuden være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemrejsen. Se visum­reglerne for Egypten på udenrigsministeriets hjemmeside.

Den officielle valuta er det egyptiske pund, som igen deles op i piastre. Der går 100 piastre på et egyptisk pund. 10 pund svarer til ca. 4 kroner.

Tidsforskel: Egypten er en time foran Danmark om vinteren, men har samme tid som i Danmark når vi har sommertid. I vinterhalvåret skal man altså stille sit ur 1 time frem ved ankomsten. Klokken er lige nu ­ i Hurghada.

Hurghada besøges af over 1 million turister om året. Læs mere om Hurghada hos Egyptens Turistbureau eller på Turen går til.

Flyvetid fra Kastrup: ca. 5 timer.

Vejret i Hurghada er varmt og tørt med dagtemperaturer på 20-25 grader i vinterhalvåret og 30-35 grader i sommerhalvåret. Se vejrudsigten for de nærmeste dage og læs mere om vejret i Hurghada året rundt.

De billigste afbudsrejser til Hurghada koster sjældent mere end 3.000,- pr. person.
Brug vores søgemaskine til at få et overblik over alle udbudte afbudsrejser.