Thailand Guide: Rejseguide til Thailand.

En smuk og eksotisk natur, fantastiske hvide sandstrande med krystalklart vand, lækker mad til utroligt lave priser, og sommertemperaturer året rundt gør Thailand til danskernes mest populære rejsemål i Asien.
De største turistatraktioner i Thailand er: det kongelige palads og de mange templer i Bangkok, Chiang Mai og Chiang Rai i det nordlige Thailand samt de mange smukke tropeøer som Phuket og Koh Samui.

Fakta om Thailand

Der kræves ikke visum til Thailand ved ophold i landet på mindre end 30 dage, men dit pas skal være gyldigt minimum seks måneder efter hjemrejsedagen. Se visum­reglerne for Thailand på udenrigsministeriets hjemmeside.

Den officielle valuta er thailandske bath: 100 bath svarer til 20 kroner.

Tidsforskel: Thailand er 6 timer foran Danmark. Når Danmark har sommertid, er tidsforskellen dog kun på 5 timer. Klokken er lige nu ­ i Thailand.

Thailand har omkring 69 millioner indbyggere. Med sine 513.000 km² er landet 12 gange så stort som Danmark. Bangkok med over 8 millioner indbyggere er hovedstaden i landet. Læs mere hos Thailands Turistbureau.

Flyvetid fra Kastrup: 10-12 timer.

Thailands klima er varmt, med en middeltemperatur på omkring 30 grader hele året rundt. Når vinden lufter, er vejret ofte mere behageligt ved kysterne end inde i landet. Se vejrudsigten for de nærmeste dage og læs mere om vejret i Thailand året rundt.

De billigste afbudsrejser til Thailand koster sjældent mere end 4.500,- pr. person.
Brug vores søgemaskine til at få et overblik over alle udbudte afbudsrejser.